Stor succes – 120 besøgende fra nær og fjern til live- demonstration af Liftras Self-Hoisting kran

Onsdag d. 9. december havde Liftra åbent hus, hvor direktør, Per Fenger, bød varmt velkommen til de mange besøgende som indtog den store maskinsal med nysgerrige blikke. Dagens højdepunkt var live-demonstrationen af Liftras Self-Hoisting kran, som gæster fra ind- og udland var kommet for at se. Der var bl.a. gæster fra Tyskland, Sverige og Holland, men der var også besøgende helt fra Kina og USA.

Self-Hoisting kranen kan installere sig selv på toppen af nacellen for derefter at skifte gearboks, generator og hovedaksel. Rotoeren kan ligeledes udskiftes ved hjælp af to Self-Hoisting kraner. Kranen har en maksimum løfte kapacitet på 24 ton og kan installeres uden brug af mobil kran. Self-Hoisting kranen er den første af slagsen og er designet til GE Energy’s 1,5MW Turbine, Vestas V80, og Siemens 2,3MW, og en række andre møller er på vej bl.a. Vestas V80 og Nordex 2,5MW.

Se video-demonstration af Liftras Self-Hoisting kran her

Da live-demonstrationen af Self-Hoisting kranen fandt sted, tog direktøren, Per Fenger, arbejdstøjet på og gav de mange tilskuere en forsmag på, hvor imponerende kranen er. Der var efterfølgende mulighed for, at gæsterne selv fik lov til at styre den teknologiske banebrydende kran.