R&D tror på vækst gennem netværk og viden

R&D er en rådgivende og udførende ingeniørvirksomhed med særlig ekspertise inden for systemløsninger til industrien. R&D er grundlagt i 2005 i Hinnerup og har på trods af den korte tid været igennem en stor udvikling, hvor de er startet som en rådgivende virksomhed, der i højere grad er blevet udførende og tager nu hele projekter in house.

R&D består af et stærk fagligt team på 150 medarbejdere, som arbejder inden for områderne produktudvikling til industrien, produktudvikling inden for vind, produktionsudstyr, testsystemer, løfteudstyr og strukturer samt service og installation. Med en drivkraft i innovative løsninger og med et mål om at udvikle løsninger, som styrker kundens forretning, bærer R&D en teknisk krævende rolle i tæt samarbejde med kunden. Derfor ser R&D et stort potentiale i det netværk, som de bliver en del af i forbindelse med medlemskabet hos House of Energy. De ser muligheder for nye samarbejder og udvikling. Endvidere er viden et vigtigt fundament for R&D, som understøttes af den vidensdeling de selv kan bidrage til i House of Energy.

Gennem et aktivt medlemskab hos House of Energy vil R&D styrke sit netværk og viden, så de sammen med deres kunder kan stå stærkere og styrke kundens forretning.

Du kan læse mere om R&D på deres hjemmeside.