Klimamål skal rime på fornuftig forretning

75 procent af alle 5634 danske vindmøller er over 10 år gamle. 82 procent er over fem år gamle, hvilket betyder, at fabriksgarantien er udløbet. I Nordjylland er der p.t. 1344 aktive vindmøller, hvoraf 74 procent er over fem år gamle, og 70 procent er over 10 år gamle.

Hovedparten af vindmøllerne har altså allerede produceret over et årti, men ejernes vilje til at investere i optimering af aktive, danske vindmøller er lav på grund af historisk lang tilbagebetalingstid. Det er forståeligt ud fra en økonomisk optik, men regningen udskrives desværre til miljøet, medmindre grøn energi kommer til at rime bedre på sund bundlinje.

Danske vindmølleejere er eksempelvis tilbageholdende med at investere i retrofit-udstyr – altså nye produkter og teknologi, der kan maksimere vindmøllens produktivitet og garantere et bedre afkast i fremtiden. Generelt er der ikke overskud til mere end de lovpligtige serviceaftaler lige nu. Forbedring og udvikling må vente til bedre tider.

Jeg kan forstå mølleejerne. De demonstrerer såmænd bare godt købmandsskab og rettidig omhu. Priserne på olie, kul, gas og CO2-kvoter er i bund – og samtidig er afregningsprisen på el så lav, at den er nede at røre ved driftsomkostningerne, fortæller vindmølleejere mig. Derfor er det naturligt, at der er økonomisk tilbageholdenhed i branchen. Det er ikke desto mindre ærgerligt, for når billedet atter vender, kan der være opsparede konsekvenser: mange danske vindmøller er ikke klar til at yde optimalt, og andre lande har fået et erfarings- og udviklingsmæssigt forspring.

Et medlem i den nordjyske vindmølleklynge Hub North, adm. direktør Benny Thomsen fra Spica Technology i Danmark, beskriver det danske marked for eftermontering som dødt. Virksomheden har derimod succes i andre europæiske lande, primært Tyskland, Holland og Belgien, hvor afregningsprisen på strøm er langt højere end her.

Virksomheden sælger blandt andet nye styringssystemer til ældre vindmøller, der forlænger levetiden ved hele tiden at overvåge møllens tilstand og rapportere om eventuelle defekter. På den måde kan mølleejeren bedre planlægge service og reducere driftsomkostningerne.

Installationen af Spica-styringssystemer på to ældre, jyske møller er netop blevet godkendt af Energistyrelsen for første gang i Danmark. Alligevel oplever Benny Thomsen ikke danske mølleejere i kø for at få installeret styringssystemet til 70.000 kroner, der overholder det oprindelige sikkerhedscertifikat og samtidig tilfører nye funktioner, der sikrer maksimal effektivitet.

Jeg håber, den nye klimaaftale fra Paris kan være medvirkende til, at der snart kommer gang i det danske marked – generelt og for de virksomheder, der eftermonterer.

For der kan ikke herske tvivl om, at fremtiden er grøn, og jeg håber inderligt på grundige analyser, der kan give energipolitiske mål og virkemidler, som hjælper vores medlemmer med at indfri Danmarks internationale forpligtelser på en måde, så det også kan betale sig at være vindmølleejer og investere i grøn udvikling.

Danske virksomheder inden for vindmølleindustrien skulle gerne fortsat have lyst til at udvikle, operere og producere her i landet, så vi fortsat kan være et forgangsland inden for vind.