Danmarks største VPI-lakeringsanlæg installeret i Hirtshals

Hirtshals-Skagen El-Motorservice ApS tilbyder nu VPI-lakering (vacuum pressure impregnation) af bl.a. elmotorer og generatorer. VPI-lakering er en lakeringsteknik som forlænger levetiden og styrker isoleringsegenskaberne. Derudover mindskes de mekaniske vibrationer samt støjniveauet m.m.

VPI-lakering er en imprægnering med lak, der foregår under vakuum med et efterfølgende tryk, som medfører den bedst mulige indtrængen af lak i viklingerne. Teknikken med vakuum og tryk gør, at lakken kommer ind i selv de mindste hulrum, og risikoen for lufthuller i lakken er stort set ikke eksisterende.

Med Danmarks største VPI-lakeringsanlæg kan Hirtshals-Skagen El-Motorservice tilbyde lakering af enheder med en diameter op til 2,5 meter samt en højde op til 3,6 meter, hvilket vil være særdeles attraktivt for offshore- og vindmølleindustrien, mener direktør Flemming Schaltz.

På baggrund af de mange fordele ved den nye lakeringsteknik har Hirtshals-Skagen El-Motorservice allerede modtaget mange forespørgsler:

”Der er mange kunder, der har spurgt til vores nye VPI-lakeringsanlæg, hvilket jeg godt kan forstå, for der er mange fordele ved VPI-lakering i forhold til den traditionelle lakering. F.eks. kan én VPI-lakering erstatte mellem otte og ti gange almindelig lakering” siger direktør Flemming Schaltz.

Fordele ved VPI-lakering:

  • Én VPI-lakering svarer til otte-ti gange normal lakering
  • Forlængelse af levetiden
  • Isolationsklasse H – styrkede isoleringsegenskaber
  • Eliminerer hulrum og luftbobler i viklingerne
  • Giver den bedste beskyttelse mod ydre påvirkninger. F.eks. olie, fugt, salt og kemikalier
  • Øget belastningsevne
  • Optimal varmeledningsevne – temperatur af enhed sænkes
  • Reducerer mekaniske vibrationer og støjniveau
  • Reducerer risiko for løse viklinger

VPI-lakering er bl.a. relevant for følgende enheder:

  • Høj- og lavspændingsenheder
  • Generatorer
  • Elmotorer
  • Transformere
  • Spoler

www.elmotorservice.dk

IMG_0448

IMG_0502

IMG_0510

Foto VPI