COWI A/S

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger.

Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber de udfordringerne fra mange forskellige vinkler. Målet er at skabe sammenhængende løsninger for deres kunder.

Med kontorer over hele verden trækker de på deres globale tilstedeværelse og lokalkendskab, når de løser projekter i hele verden – store såvel som små. I 2015 havde de cirka 13.000 projekter.

COWI har mere end 85 års erfaring i rådgivningsbranchen, og COWI er førende på sit felt, fordi deres 6.400 medarbejdere hver især er det på deres. Sammen med deres kunder skaber de en sammenhængende og bæredygtig verden.

Værdier, vision og politikker
For COWI er et højt professionelt og etisk niveau tæt forbundet med forretningsorienteret tænkning. De handler med troværdighed og integritet i alle henseender, og den holdning gennemsyrer også deres værdier, vision og politikker.

COWIs værdier er affødt af den måde, de arbejder på og omgås hinanden i hverdagen. Deres værdier er rodfæstet i årtiers praksis.

Deres værdier er som følgende:

Integritet
De optræder redeligt og troværdigt i alle henseender.

Respekt
De respekterer deres samarbejdspartnere, naturen og samfundet. De respekterer hinanden, når de tager og gennemfører beslutninger. De har personlige kontakter og venskaber på tværs af organisationen, uafhængigt af hierarkiet.

Uafhængighed
De sætter deres økonomiske uafhængighed højt samt den handlefrihed, som den medfører i deres arbejde.

Faglig styrke
De er stolte af deres høje faglige niveau. De tilskynder til innovation og fagligt mod, når det tilfører deres kunder værdi.

Frihed
De har betydelig frihed på alle områder i deres arbejde. De tror på tankefrihed og på den gode samtale.


COWI A/S
Thulebakken 34
9000 Aalborg
www.cowi.dk