Klimamål skal rime på fornuftig forretning

75 procent af alle 5634 danske vindmøller er over 10 år gamle. 82 procent er over fem år gamle, hvilket betyder, at fabriksgarantien er udløbet. I Nordjylland er der p.t. 1344 aktive vindmøller, hvoraf 74 procent er over fem år gamle, og 70 procent er over 10 år gamle.

Hovedparten af vindmøllerne har altså allerede produceret over et årti, men ejernes vilje til at investere i optimering af aktive, danske vindmøller er lav på grund af historisk lang tilbagebetalingstid. Det er forståeligt ud fra en økonomisk optik, men regningen udskrives desværre til miljøet, medmindre grøn energi kommer til at rime bedre på sund bundlinje. Læs mere

Flexmanagement

Konsulentvirksomheden fleXmanagement er ejet og drevet af Flemming Eriksen, som har mere end 20 års erhvervserfaring. Han er uddannet ingeniør og har en HD i organisation og ledelse.

fleXmanagement tilbyder rådgivning af ledelse såvel som medarbejdere i forbindelse med afskedigelser eller virksomhedsafvikling. Ydermere tilbyder de løsning af ledelsesopgaver indenfor udvikling såvel som afvikling af virksomheder.

Indenfor udvikling tilbydes facilitering af forandringsprojekter i forbindelse med:

  • optimering af organisationsstrukturer.
  • optimering af innovations- og udviklingsprocesser.
  • optimering af innovations- og udviklingsprojekter.

Indenfor afvikling tilbydes facilitering af:

  • outplacement af større grupper opsagte medarbejdere.
  • hel eller delvis virksomhedsafvikling.

Ligeledes tilbydes interim management i perioder fra en til seks måneder. Enten som den ekstra ressource eller stand-in i forbindelse med sygdom eller orlov.

fleXmanagements differentierer sig fra andre konsulentvirksomheder ved at løse opgaven indefra og altid med udgangspunkt i virksomhedens aktuelle problemstilling.

fleXmanagement
Limfjordsgade 119
9440 Aabybro
www.flexmanagement.dk

Danmark har sat verdensrekord indenfor vind

I 2015 satte Danmark verdensrekord, idet vindstrøm udgjorde 42 % af danskernes samlede elforbrug. Dette er det højeste tal nogensinde og er ligeledes den højeste andel for noget land.

Der har i løbet af de seneste år været en opadgående stigning, hvor de danske vindmøller i 2005 udgjorde 18,7 % af elforbruget, i 2010 var andelen steget til 22 % og i 2012 leverede vindmøllerne 30%. Læs mere

Danmarks største VPI-lakeringsanlæg installeret i Hirtshals

Hirtshals-Skagen El-Motorservice ApS tilbyder nu VPI-lakering (vacuum pressure impregnation) af bl.a. elmotorer og generatorer. VPI-lakering er en lakeringsteknik som forlænger levetiden og styrker isoleringsegenskaberne. Derudover mindskes de mekaniske vibrationer samt støjniveauet m.m.

VPI-lakering er en imprægnering med lak, der foregår under vakuum med et efterfølgende tryk, som medfører den bedst mulige indtrængen af lak i viklingerne. Teknikken med vakuum og tryk gør, at lakken kommer ind i selv de mindste hulrum, og risikoen for lufthuller i lakken er stort set ikke eksisterende. Læs mere

Forretningsmulighed for investorer

Ministeriet for Industri, Energi og Turisme i Spanien vil d. 14. januar lancere en auktion, hvor der er mulighed for at byde ind på opgaver med op til 500 MW vind og 200 MW biomasse.

Auktionen er åben for alle investorer; nationale som udenlandske der opfylder kravene i forskrifterne. Procesbetingelserne er beskrevet i følgende link: http://www.subastasreibe.omie.es/

Der foreligger desværre ingen oplysninger på internettet på engelsk, men skriv til følgende mail: subastasREIBE@omie.es hvis der fremkommer eventuelle spørgsmål.

Læs den engelske annoncering her