Medlemmer i dialog om fremtidig strategi

Hub North’s nuværende strategi er fra 2011. Derfor er det nu blevet besluttet i Hub North’s styregruppe, at strategien skal opdateres. I denne forbindelse er Hub North’s situation blev gennemgået.

Projektleder Henrik Wadmann fortæller: ”Vi har lavet en gennemgang af de strategiske elementer – hvor er vi henne nu, hvor langt er vi kommet, og hvor skal vi hen efterfølgende. Det er baggrunden for det. Det der er sket i mellemtiden, det er, at vi har været ude og tale med en lang række af vores virksomheder om, hvad de godt kunne tænke sig, for at forstå hvilke udfordringer de har, og for at forstå hvad er det for nogle ting, de skal have løst. Hvert interview er så afsluttet med nogle konkrete ting, de godt kunne tænke sig, at vi skal arbejde med her i Hub North. Og nogle elementer går på tværs, altså udfordringer der er i alle virksomheder, og det er klart, at det er noget, vi skal forholde os til i Hub North”.

Læs mere

Flere kunder til Shape IT gennem Hub North netværket

Shape IT
Hos Shape IT er der fokus på IT til papirløs produktion og papirløs administration. Her til en industriproduktion, så den enkelte operatør kan arbejde med ordrer, materialebestilling, tegninger, kontrolinstruktioner o.a., mens der produceres. Det er effektivt og giver virksomheder store konkurrencefordele.

Tidligere på måneden skrev vi en artikel omkring Hub North’s tilfredse medlemmer. En rapport udarbejdet af Oxford Research har nemlig vist, at 95 % af vores medlemmer er enten meget tilfredse eller tilfredse med Hub North’s arbejde. En af disse tilfredse medlemmer er IT virksomheden Shape IT, som har været Hub North medlem siden januar 2014, men som allerede har fået flere nye kunder og kontakter gennem netværkets arbejde.
Læs mere

linkedinhavvindmøller

Nordjyske leverandører til vindindustrien efterspørges i USA

Tidligere på måneden havde Hub North besøg af Director Claus Andersen fra Wind Energy Advisor ved det danske General Konsulat i Chicago. Agendaen for besøget var at få Hub North med i et projekt, som går ud på at fremme dansk industri indenfor vindenergi i USA. Mere præcis indenfor offshore vindprojekter. Amerikanerne har ifølge Claus Andersen erkendt, at de ikke kan det, vi kan i Danmark, og da USA har mange steder at bygge offshore, og da markedet i USA på offshore er så nyt, så har de danske virksomheder gode muligheder for at præge den amerikanske vindsektor. Læs mere

Patrade A/S

Patrade har som et af de yngste bureauer i ipr branchen altid været tvunget til at gå nye veje. På dén måde er de på få år vokset fra at være et lokalt patentkontor i Århus til at være en stor, landsdækkende ipr virksomhed med hovedkontor i Århus.

Patrade tænker anderledes
Det er en livsstil for dem at tænke anderledes og i nye og mere kundevendte baner.

De bestræber sig på at gøre en positiv forskel hver eneste gang deres kunder er i kontakt med dem, og de yder rådgivning ud fra kundens situation og strategi.

De ser på det hele: Mennesker, produktion, drift, investering, konkurrencesituation og markedsføring.

Udviklingen fortsætter
En yderst kompetent medarbejderstab tæller bl.a. en række juridiske og tekniske rådgivere, der er autoriserede Europæiske Patent- og Varemærkeagenter.

De har hovedkontor i Århus og filialkontorer i Kolding, Aalborg og København, og de er ca. 50 medarbejdere. Virksomhedens stifter og indehaver, Leif Nielsen, er også virksomhedens adm. direktør.

Der er desuden optaget fem partnere: Eva Aaen Skovbo, Charlotte Rask Boddum, Jens Tellefsen, Keld Thyregod og Poul Erik Bak.

Patrade A/S
Gl. Havn 1
9000 Aalborg
www.patrade.dk

Netværk1

Tilfredse medlemmer hos Hub North

Region Nordjylland fik sidste år udarbejdet en rapport på de nordjyske netværk og klynger, som har modtaget støtte fra Vækstforum, og her blev Hub North’s arbejde blandt andet analyseret. Resultaterne fra rapporten viser klart og tydeligt, at Hub North kan være stolt af det, de har arbejdet for de sidste 4 år – at synliggøre, forene, udvikle og styrke den nordjyske vindmølleindustri. Resultaterne fra rapporten viser nemlig at hele 95 % er enten meget tilfredse eller tilfredse, mens ingen af medlemmerne udtrykker utilfredshed.

Tilfredsheden med Hub North kan ifølge rapporten afspejles i Hub North’s fokus på medlemsvirksomhedernes behov, hvor projektleder Henrik Wadmanns hovedopgave er at besøge medlemsvirksomhederne for at høre, hvad det er for nogle konkrete udfordringer, de har. På baggrund af denne viden har det være muligt for Hub North at tilpasse deres aktiviteter til medlemmernes udfordringer. Læs mere

Windstammtisch – et møde med den tyske vindmølleindustri

windstammtisch

Mandag d. 20. april deltog projektleder ved Hub North, Henrik Wadmann, i Windstammtischs 68. arrangement, som blev afholdt på Hotel Scandic i Hamborg.

Om arrangementet siger Henrik Wadmann: ”Kernen i Windstammtisch er uformel forretningspleje. Erhvervsfolk mødes simpelthen uformelt og spiser, drikker og snakker sammen. Det er vigtigt at forstå, at den tyske forretningskultur kan have en tendens til at være lidt stiv og topstyret, men til et arrangement som Windstammtisch, der kommer tyskerne afslappet uden slips, og måske med jakken af, så der er en afslappet tone”. Til trods for arrangementets uformelle stemning var omdrejningspunktet ifølge Henrik Wadmann stadig forretning; at få skabt relationer til bl.a. mulige købere eller leverandører. Læs mere