Hub North: Anholt vindmøllepark en fordel for Nordjylland

Vingevej_400x219

Det er godt for den nordjyske vindmølleindustri og med stor sandsynlighed gavnligt for beskæftigelsen i regionen, at Dong Energy bygger verdens største vindmøllepark med cirka 114 møller ved Anholt.

Det vurderer udviklingskonsulent Flemming Eriksen, Hub North – det nordjyske netværk for vindmølleproduktion.

– Vi råder i Nordjylland over alle de kompetencer og produktionsfacilliter, der skal til for at bygge moderne, effektive hav-vindmøller. Derfor tror jeg, at mange nordjyske virksomheder får glæde af, at Siemens skal levere møllerne, siger Flemming Eriksen.

Det er Siemens Wind Power, der skal bygge de 114 møller. Møllervingerne skal produceres i Aalborg, mens nacellerne (møllehuset på toppen af tårnet med det styrende tekniske udstyr, red.) produceres på Siemens fabrikker i bl.a. Brande og Ølgod.

Ifølge Siemens selv køber de årligt for 3,3 milliarder kroner hos diverse underleverandører.

Hvem der skal levere fundamenterne vides endnu ikke, men Bladt Industri, Aalborg kunne være en mulighed.

Ernst & Young vurderer, at den ny havmøllepark vil skabe 6.000 nye job under opførelsen.

Ifølge Dansk Vindemølleindustri skaber hvert job i eksempelvis Siemens Wind Power mere end et job hos underleverandører i den danske vindmølleindustri.

– Hvor mange nye jobs, det samlet set kan give i Nordjylland, er svært at sige. Men vi har mange specialiserede virksomheder, der hver i sær bidrager til produktion, opsætning og vedligeholdelse af vindmøller, hvor end de er placeret, siger Flemming Eriksen.

En undersøgelse lavet af Hub North viser, at der i Nordjylland er 80 virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien – direkte eller som underleverandør. Dertil kommer forskning og udvikling, hvor Aalborg Universitet spiller en betydelig rolle.

Havmølleparken ved Anholt skal være klar til drift i 2013 og vil fuldt udbygget kunne producere, hvad der svarer til ca. 4 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Nicherne vinder

Hub North kom et godt stykke videre med at få ønsker og behov hos medlemmerne sat sort på hvidt på erhvervsnetværkets dialogmøde i Aalborg Kongres- og Kulturcenter den 9. juni.

De fleste af de 30 medlemmer plus en række andre interesserede deltog i netværksmødet, der også bød på indlæg ved klimaminister Lykke Friis.

– Jeg synes, det er utroligt flot, at vi allerede har 30 medlemmer i det nye erhvervsnetværk for vindenergi, men vi håber selvfølgelig, at tallet kan øges til 50 efter en dag som denne. Det vigtigste er dog, at de medlemmer, vi har, er aktive og gerne vil være med til at gøre en forskel, understregede Flemming Eriksen, konsulent i Hub North.

– Og så er det vigtigt, at vi får en meget konkret dialog med politikerne i stedet for nogle pip her og der.

Flemming Eriksen sagde til medlemmerne, at det foreløbig er gratis at melde sig ind, men at netværket på længere sigt får brug for finansiering.

Kjeld Kærgaard Jensen, erhvervskonsulent i Erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune gennemgik finansieringsfaserne fra det nuværende pilotprojekt til næste fase, som løber fra den 1. juli og året ud. Her finansierer Aalborg Havn med 500.000 kroner, mens man søger blandt andre Vækstforum Nordjylland om de 20 millioner kroner, som hele projektet forventes at skulle bruge indtil udgangen af 2014.

– Jeg ønsker mig opbakning fra det politiske system. Et foretagende som Hub North kunne bruge en mentor, så resten af året kan passende bruges på at få overblik over vores venner i dette felt, sagde Claus Holstein, formand i Hub North og administrerende direktør i Aalborg Havn, på dialogmødet.

Mere hjælp til kunderne

Jakob Thang Nielsen, manager i Deloitte, fokuserede i sit indlæg på de næste 10-15 år i branchen for vindmølleaktører.

– Branchen er kendetegnet ved en kraftig vækst gennem årene og det vil der fortsat være. Kunderne er relativt få og meget store. Konsolideringen er i fuld gang. Er man en førende, global nichevirksomhed, så kan man blive en vindende spiller, siger Deloitte-manageren.

Et af hans hovedbudskaber er, at man skal hjælpe sine kunder i meget højere grad end tidligere.

– Det har stor strategisk værdi, at Opel i dag kan ringe og bestille en hel dørramme hos en leverandør. Tidligere bestilte bilfabrikkerne stålrammen, ruden, drejehåndtaget til vinduet og så videre hos en række forskellige leverandører. I kan også skabe strategisk værdi ved at spille sammen, sagde Jakob Thang Nielsen til Hub North-folkene.

De forskellige workshops var hurtigtarbejdende og præcise i tilbagemeldingerne. Hub North hjemmesiden udkommer snarest med et resumé, når forslagene er indsamlet.

Guldet er grønt

Veloplagt klimaminister gæstede det andet netværksmøde i Hub North.

Guldet_er_gront_400
 Klima- og energiminister Lykke Friis

– Guldet er ikke længere sort. Det er grønt. Og det kan hentes, hvis I kender jeres spidskompetencer og ved, hvad der efterspørges.

Klimaminister Lykke Friis var direkte overfor medlemmerne af det nye erhvervsnetværk, Hub North, da hun mødte dem onsdag den 9. juni i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Det var netværkets andet møde og allerede med et vigtigt besøg af landets øverstbefalende indenfor klima og energi.

Klimaministeren var nysgerrig efter at møde Danmarks nye klynge indenfor vindenergi havde på trods af et stramt program i det nordjyske indvilget i at møde det nye erhvervsnetværk.

– Det er vigtigt at få styrket de klynger, vi har rundt omkring i landet. Det er også ok at styrke sin egen klynge, bare der er en god balance mellem konkurrencen og samarbejdet med aktører i andre dele af landet. Hver enkelt klynge ved jo godt, hvor netop deres spidskompetence ligger, fastslog ministeren over for Hub North under mødet i Aalborg.

Lykke Friis virker ikke bekymret for, at hvert enkelt netværk kommer til at isolere sig med sin egen viden og egne produkter, men samtidig opfordrer hun til hele tiden at tænke i større fællesskaber.

Det vigtige for hende er, at Danmark hele tiden er førende på området.

– Vi har noget at byde på og vise frem indenfor klimarigtige løsninger. Det så jeg senest, da den russiske præsident Medvedev var på besøg og ønskede at se Green Lighthouse, Danmarks første offentlige CO2 neutrale bygning. Sidst vi havde besøg af en russisk præsident – det var Khrusjtjov i 1964 – lød ønsket på at se den ukendte soldats grav på Fyn, sagde Lykke Friis.

Løb forrest

– Vindenergi især bliver en krumtap indenfor energiforsyningen i Danmark. Det er også bydende nødvendigt af tre væsentlige grunde. Vi skal tænke på den langsigtede forsyningssikkerhed. CO2-udledningen skal nedsættes og så er vindenergien en investering i fremtidens vækst og konkurrence. Vindturbinerne er symbolet på fremtiden og vi skal løbe forrest i det grønne kapløb.

Klimaministeren lovede en plan parat inden årets udgang, men hun kom hverken med en pose penge og eller konkrete løfter om midler til at deltage i den grønne kapgang.

– Innovation og mod skaber vækst og arbejdspladser. Støtteordninger er ikke nok. De grønne ideer skal udklækkes

Prisen for og på den vedvarende energi var et tilbagevendende tema for både Hub North-medlemmerne og gæsten, Lykke Friis.

– Forbrugerne skal have mest mulig strøm for pengene, ja, erkendte klimaministeren overfor en af spørgerne. Det er et interessant spørgsmål og vi går også med seler og livrem i ministeriet og laver mange analyser. Vedvarende energi er ikke gratis og ikke nødvendigvis billigt. Men status quo, altså de fossile brændstoffer, er bestemt heller ikke billigt.

Østerild må ikke skræmme

Havvindmøller contra landmøller blev også et gennemgående tema.

Lykke Friis var bramfri:

– Det batter unægtelig mere at banke havvindmøller op.

Det fik en spørger til at efterlyse mere opbakning til møllerne på land, også af hensyn til kommunerne, der planlægger placeringer. Ministeren blev opfordret til ikke at lade sig skræmme af den ophedede Østerild-debat, fordi ”den jo var sket i huj og hast”.

– Man skal selvfølgelig lære af den proces og ikke lade sig skræmme. Der bliver også flere møller på land, men der bliver flest på havet. Vi skal bevare den folkelige opbakning, fastslog ministeren.

Aalborg Universitet fik en hjemmeopgave med fra mødet. En af deltagerne i delegationen fra universitetet foreslog et eksperimentarium, hvor for eksempel planlægning og procedurer indenfor forskning, udvikling og produktion af vindindustrien kan fastlægges.

– Kan Aalborg Universitet fikse det? spurgte ministeren.
– Ja, selvfølgelig kan vi det, lød svaret.

– Danmark skal være en grøn IQ-magnet. Vi skal have større dansk markering på uddannelse. Der vil være et godt brohoved, siger Lykke Friis.

Klimaministeren sluttede af med at bedyre, at hendes ministerium sammen med skatteministeriet er ved at kigge på en revision indenfor lovgivningen omkring afgifterne.